Arbejdsforhold

Vi har et omfattende samarbejde med Danica, som bistår os både med forsikringer og pensionsordninger.

Selv om vi ikke er en stor virksomhed, har vi alligevel fornøjelse af at gå sammen om de ting vi alle har behov for – og vi har derfor opnået rigtig gode og fordelagtige vilkår. At der der er styr på rammerne omkring disse basale ting, mener vi er en forudsætning for med ro i sindet, at kunne yde det optimale i forhold til os selv og vores kunder.

Pension
Som en del af tilknytningen hos os indgår man i pensionsordning, hvor virksomheden står for en fast del af indbetalingen – og man som medarbejder efter egen vurdering og ønsker frit kan vælge at supplere op.

Forsikring
Ud over at vi alle naturligvis er omfattet af den lovpligtige skadesforsikring, har vi etableret en sundhedsforsikring som blandt andet dækker fri behandling på privathospital i tilfælde af sygdom. I vores koncept indgår også livsforsikring, inklusive dækning ved eventuelt tab af erhvervsevne eller påvirkning af kritiske sygdomme.

Mulighederne for at supplere op gælder som for pensionsordningen også forsikringsmæssigt: Hvis der er indiviuelle ønsker om dækninger ud over de ordinære er det i vidt omfang muligt at definere individuelt hvordan og hvor meget.

Medarbejderbredbånd
Vores arbejdsmåde tillader os med mellemrum at tilrettelægge hverdagen, så der kan arbejdes hjemmefra – og derfor er det en selvfølge, at medarbejderbredbånd også er noget vi kan.

Tilsvarende gælder, at hvis man i perioder bruger meget tid på transport af den ene eller anden art, har vi mobile internetadgange. Og naturligvis kan disse også bruges uden for arbejdstiden, hvis behovet og ønskerne er til dét.