Dette indlæg vil fokusere på CSS3 og efterfølgende hvordan du får Visual Studio til at genkende CSS3 attributter.
De CSS3 attributer vi vil fokusere på er: border-radius og box-shadow.
CSS3 er ikke finalized endnu, så det er altid en god idé at bruge browser specifikke tags, som “-o-box-shadow, -moz-box-shadow, -webkit-box-shadow”.
Disse bliver brugt i resten af dette indlæg, men vil ikke være del af kodeeksemplerne.
Note: Per dags dato understøtter Internet Explorer overhovedet ikke CSS3 endnu.
Lad os begynde med en simpel ustylet knap:
Lad os starte med at give knappen runde hjørner vha. attributten border-radius:
.button1 { border-radius: 6px / 4px; /* alternativ: border-radius: 6px 6px 6px 6px / 4px 4px 4px 4px */ }
Syntaksen for “border-radius” minder om de andre “border”-attributter. Kanten i hvert hjørne “trækkes” rundt om en usynlig cirkel med den radius som er defineret. Hvis man, som jeg har valgt her, bruger “/” får cirklen 2 radier, og bliver derved oval.
Den komplette syntaks kan ses her.
Lad os tage hul på “box-shadow”:
.button2 { background-color:#606EA6; border:1px solid #3B4466; color:#FFFFFF; box-shadow:0 3px 3px #8CA0F2 inset, 0 -5px 2px #3B4466 inset, 2px 2px 3px black; }
“box-shadow” attributten tillader et ubegrænset antal skygger, blot de er komma-separerede.
På ovenstående knap tilføjes der derfor 3 skygger. De første 2 parametre i attributten definerer horisontal/vertikal forskydning af skyggen; tredje param angiver hvor meget blur-effekt skyggen skal have, hvor 0 er “ingen blur”. Efterfølgende defineres en farve, og “inset” (kan undlades) definerer at skyggen skal være inde i elementet, fremfor udenpå.
Den komplette syntaks for box-shadow kan ses her.
Så hvordan får vi Visual Studio til at genkende disse nye attributter?
(Hvis du ikke er komfortabel med at rode i Windows registreringsdatabase, skal du nok springe over dette trin)
Visual Studio gemmer de eksisterende templates i din Visual Studio installationsmappe, i mappen: \Common7\Packages\1033\schemas\CSS
Tag en kopi af css21.xml og kald den nye fil css3draft.xml. Åben filen og find den sektion der hedder “Edges Properties”.
Indsæt 2 nye noder med følgende:
<cssmd:property-def _locID="box-shadow" _locAttrData="description,syntax" type="composite" description="Attaches one or more drop-shadows to the box" syntax="inset? && [ length{2,4} && color? ] [ , inset? && [ length{2,4} && color? ]*" /> <cssmd:property-def _locID="border-radius" _locAttrData="description,syntax" type="composite" description="Defines the radii of a quarter ellipse that defines the shape of the corners of the outer border edge of an element" syntax="[ length | percentage ]{1,4} [ / [ length | percentage ]{1,4} ]?" />
Disse definerer vores 2 nye CSS3 attributter.
Kør regedit.exe og søg igennem HKEY_LOCAL_MACHINE efter en key (og kun keys!) med GUID: {A764E895-518D-11d2-9A89-00C04F79EFC3}
Du har fundet den rigtige GUID hvis den har en underfolder ved navn “Schemas” (og stadig er under HKEY_LOCAL_MACHINE).
Denne underfolder inderholder formegentligt “Schema 1” til “Schema 4”.
Lav en ny key ved navn Schema 5 og to strings med navnene “File” og “Friendly Name”.
Sæt file til css3draft.xml og “Friendly Name” til hvad end du nu har lyst til, f.eks “CSS 3 Draft”.
Menulinjen “Style” (i VS) vil nu have en ekstra værdi i dropdownlisten over CSS schemas.