Alle indlæg af Michael Fosgerau

Microsoft Silver Partner ISV

Hinnerup Net A/S er i maj 2011 blevet udnævnt som Microsoft Silver Partner ISV (Independent Software Vendor) med speciale i softwareløsninger.

Vi har investeret såvel tid og energi i at skærpe og målrette vore kompetencer indenfor Microsoft’s teknologier og platforme, og vi belønnes nu for den ekspertise og viden vi har opnået.

Dette betyder du som kunde kan regne med at du får:

  • leveret kvalitetsløsninger indenfor Microsoft’s teknologi og platform
  • softwareudviklere med optimal softwarekendskab og kompetence
  • et samarbejde med en softwareleverandør der er en anerkendt Microsoft Partner

Tillykke med lanceringen af LEGO Universe!

Hinnerup Net ønsker hermed LEGO et stort tillykke med lanceringen af LEGO Universe dags dato.

Spillet åbner sluserne 4 dage før planlagt for alle der har forudbestilt, de såkaldte Founders. Den officielle lanceringsdato for retail DVD udgaven af spillet er d. 22. oktober (EU) og d. 26. oktober (US).

Vi takker endvidere for et godt samarbejde om et utroligt spændende projekt, og glæder os til at være med til at deltage i det kommende arbejde.

Samarbejde mellem Hinnerup Net og kandidatstuderende fra Aarhus Universitet

En gruppe kandidatstuderende fra Institut for Informations- og Medievidenskab skrev i foråret 2010 eksamensopgave i samarbejde med Hinnerup Net.

I forbindelse med et eksamensprojekt i kurset IT-projektledelse har Hinnerup Net og de fire kandidatstuderende Rune Lykke, Mikkel Løfquist, Daisy Steffensen og Pernille Thorsen været så heldige at få lejlighed til at indgå i et samarbejde om en case.

Kurset de studerende fulgte omhandlede overordnet alle faserne i et projektforløb, hvor gruppen valgte at have særlig fokus på opstart, styring og udførelse af et IT-projekt. Her inddragedes forskellige ledelses- og projektmæssige teorier til at beskrive opstarten.

Basis for casen var det samarbejde Hinnerup Net har med LEGO, i forbindelse med de nuværende og kommende projekter, der er henholdsvis er i gang og under planlægning. I og med at Hinnerup Net og LEGO anvender SCRUM, blev dette desuden et af fokusområderne i opgaven.

Eksamensprojektet er tvedelt, således at opgaven i sig selv gøres til objekt for projektledelse, sideløbende med at der blev udarbejdet en analyse af den aktuelle case. Gennem casen opnås værdifuld indsigt i, hvad det vil sige at opstarte og lede et projekt samtidigt med, at der opnås et indblik i hvorledes en professionel organisation griber projektledelse og projektarbejde an.

For Hinnerup Net betyder samarbejdet med de fire studerende en mulighed for at holde fingeren på pulsen med hvad der sker i uddannelsesmiljøet, og det er naturligvis ikke uden en vis stolthed, at der bringes viden tilbage til en af de institutioner vi selv gennem tiden er uddannet fra.

Karaktererne for projektet er netop uddelt idag, og vi bringer hermed et stort tillykke til de fire 12’tals modtagere! Godt gået!